Jeg dandser længe, jeg dandser kort,
Jeg dandser med hele Skroget.
Damen
Jeg dandser min Forkjølelse bort
Og det er jo altid Noget.
Similar Posts
Du voxte op i mit Hjertes Hjem,
Tag her min Tanke-Skat, den gjem,Mens dit eget Liv sig udfolder.Og naar Du saa staaer med sølvhvidt HaarOg jeg er, hvor Du skal komme, –Husk, Du var mig kjær fra dit første Aar,Og bliver — hvor Aarstal er omme.
Du bragte Shakspeares Træ paa Danmarks Scene,
Men dansk var hvert et Blad, hver Fuglestemme,Det syntes, som det voxet var her hjemme.
I Vaaren er hver Blomst en Flamme,
Viis Du, o Digter, os det SammeI dette Jordlivs snare Flugt!
Min naadige Frue!
I Sind og Skind maa jeg Stakkel lide,Jeg har et Hold i min venstre Side;Det holder mig hjemme, det gjør mig Qval.Jeg sidder saa eensom paa anden Sal,Kan ikke komme, — ja, det er Sorgen;Derude er Aftenen meer end sval.Jeg hilser bestemt paa Dem imorgenOg beder med Læbernes smeltende Klang:Forglem mig ikke en anden Gang!Iaften…
Ak, Himlen staaer med Graat i Graat!
See, Heden hist og her sig høiner,Men Lyng og Lyng og Lyng man øiner;Hver grønlig Plet gjør Hjertet glad,Skjøndt Græsset ligner Andemad.Saa tungt i Sandet Vognen gaaer,Og Lyngen ind mod Hjulet slaaer;To Smaa-Børn vogte Faar ved Veien,Hør, Drengen blæser paa Skalmeien,Imedens fromt hans Søsterlil,En Psalme synger os dertil.Hun ogsaa andre Viser veed,Selv den, om: „Roat,…