Viis Du, o Digter, os det Samme
I dette Jordlivs snare Flugt!
Similar Posts
Om Kageformen, eller selve Kagen
I denne Verden, gaae vi her forbi.Jeg bringer — (ja, det kommer til det samme)Jeg bringer nemlig her en lille RammeTil hvad jeg skrev og kaldte Poesi.Og muligvis faaer Rammen meest Værdi,Thi den har „Formens evige Magie’Og den kan stikke Hjertets Poesi.Han, som til Dato vragede hvert Stykke,Jeg bragte frem (fordi deri var Skygge)Maaskee hos…
Selv uden Mandens Navn og hvert Hentydnings-Stof,
— Gid hver en Digter var saameget Philosoph,Som denne Philosoph har viist, at han er Digter.
Som Tegn om gamle Tider hjemme,
Vor Bøsse løfte skal sin Stemme;For gamle Danmark Ungdoms Blod!Mand staaer ved Mand,„Med Gud, for Konge og Fædreland!’Nu kommer Herregaards-Skytten!Det er den sorte Jæger-SkareMed dansk Cocarde og Hanefjer;Blandt Fjendens Flokke skal vi klare,Vort Øie Hjertestedet seer.Mand staaer ved Mand,„Med Gud, for Konge og Fædreland!’Nu kommer Herregaards-Skytten!Tro ikke, Landet er ei lukket,I Folket Holger Danske staaer!Hver…
Du faaer til Julegave?
Hold Dig nu smukt i Lave! — –En Krave!
Ak, var der dog kun et eneste Sprog,
Saa deiligt man da hinanden forstodFra Syd til det yderste Norden.De Ord er’ tidt sagt; men reis Du dogTil Andalusiens Dale;Der er et eneste fælles Sprog,Øine og Pulse det tale.
Her Pen og Blæk en Tegning gav:
En Bøgeskov, det aabne Hav,Og Danmark er fremstillet.Men selv i Lykkens bedste HjemKan Mindets Taare perle frem,Den har langt bedre Billed.Det ud fra Barnehjerte sprang,Med Solskin og med Barnesang,Selv mindste Blomst maa ligne.Sligt Hjertet kun kan aande hen,Det tegnes ei med Blæk og Pen.— Gud glæde Dig, Fyrstinde!