Naar Verden meer ei lytter til din Sang,

Jeg Blinde skatter Duften mest deri.Med bitter Haan og Ring’agt Du mig slaaer,Bliv ved — — den unge Spire let forgaaer —Men var jeg meer end Skum paa Tidens Hav,— En Verden staaer, som Dommer ved vor Grav.

O Alnaturen til mit Hjerte taler,Det maa herud: »Ja, ogsaa jeg er Maler!«See, Solen synker i sit røde Blod,Og Aander suse gjennem Skovens Toppe.Her slumrer Uskyld sødt ved Bøgens Rod,See hvilke fede Bønderdrenge-Kroppe!Violer dufte fra det unge Græs,Og hisset vandre Præstens hvide Gæs.See hist en gammel Bonde paa sit Øg,En Fugleskræmme paa en Rocinante;Nu holder…

Seer Du hist, bag Brombærhækken, Drengen med det aabne Blik?Ene tumler han sig, lystig efter muntre Drenge-Skik;Men nu standser han og lytter, thi høit oppe paa en Green,Sidder der en Fugl og synger, o en lille, deilig een!Ret som Guld og skjønne Perler skinner Hoved jo og Krop,Og den selv er ikke større end en…

Du kyndigt tegned’ dem med Kunstner-Haand,Og gav dit Billed’ ægte Romer-Aand.

Sæt Dig i Stagen, men ikke for kroget!Et lille Lys er jo ogsaa Noget.

Jeg kom med Ingemann og med hans FrueI Præstegaardens Stue.De glade Børnestemmer klang;En lille Pige mindes jeg især,Med store, milde Øjne sad hun der,Jeg troer endnu at høre hendes Sang.Til Tak for den nu efter mange AarAf mig igjen en lille Sang hun faaer;I den vi Præstegaarden vil besøgeOg gjensee Alle, som vi mødte der;Saa…