I kjære Minder lyser den saa klart
Og siger: „Her er godt ved Danmarks Strande’.
Der blev jeg hjemme mangen Sommerdag
Og naar ved Juul de hvide Bier sværmed;
Der milde Øine, ærligt Hjertelag
Den hyggelige, kjære Arne skjærmed.
Og der — det veed jeg — ved dens Arnes Fyr
Med Hjertet hører man mit Eventyr.
Similar Posts
I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,
Du danske Sprog, Du er min Moders Stemme,Saa sødt velsignet Du mit Hjerte naaer.Du danske friske Strand,Hvor Oldtids KjæmpegraveStaae mellem Æblegaard og Humlehave,Dig elsker jeg! — Danmark, mit Fædreland!Hvor reder Sommeren vel BlomstersengenMeer rigt end her, ned til den aabne Strand?Hvor staaer Fuldmaanen over Kløver-EngenSaa deilig, som i Bøgens Fædreland?Du danske friske Strand,Hvor Dannebrogen vaier,…
Vi saae hinanden efter mange Aar,
Min Tanke aldrig hun at vide faaer –Jeg hilsed hende, — hver var saa fornøiet;I Skoven.Det var et kort Minut, og dog saa rigt,En Duft af Blomster strømmed mig imøde,Jeg husked paa en Sang — et Ungdoms Digt,Jeg nynner den — og mine Kinder gløde –I Skoven.
Du har en Kunstnersjæl, jeg troer derpaa,
Du har et ærligt Øje; — Hjertets GrundStaaer i et trofast Smiil omkring Din Mund.Jeg strax forstod Dig. Eventyr de skikkeDig denne Juul; Veninden har dem bragt;Et lille Vers jeg har i Bogen lagt;Du har en Ven i Danmark; glem ham ikke!
Det dundrer under Hestens Hov
Hundene halse, Hjorten sig reiser,Flygter og kneiser.Skuddet den rammer; Jæger, spring til,Stød den med Kniven! Vi juble vil:Trara! Trara! Joachim, trara!
Hun mig har glemt! min Sorg hun ei see!
Jeg vil gaae min lystig Gang,Solen skinner jo Dagen lang,Droslen fløiter sin Sang.Hun mig har glemt! min Sorg hun ei see!Ung Elskovs Død gjør Hjertet saa Vee!Vinden bærer fra Hjemmets Ø;Ud, derud paa den aabne Sø.Alle Griller skal døe!Hun mig har glemt! min Sorg hun ei see!Ung Elskovs Død gjør Hjertet saa Vee!Nye Lande jeg…