I kjære Minder lyser den saa klart
Og siger: „Her er godt ved Danmarks Strande’.
Der blev jeg hjemme mangen Sommerdag
Og naar ved Juul de hvide Bier sværmed;
Der milde Øine, ærligt Hjertelag
Den hyggelige, kjære Arne skjærmed.
Og der — det veed jeg — ved dens Arnes Fyr
Med Hjertet hører man mit Eventyr.
Similar Posts
Ak, hvor romantisk smiler dog det Bjælkehuus i Dalen!
Og midt derinde er et Baal, saa lysteligt det luer,Melodisk drypper Soden ned fra Loftets hvalte Buer.Imedens Røgen bølger frit om Bjælkerne derinde,Rundtom et Bryggerkar med Øl, sig leirer Mand og Qvinde.Ja det er Oldtids brede Børn det seer man paa Figuren,Og de er’ alle klædt’ i Skind, der lugte af Naturen.Hver gnaver paa et…
Mit hele Blomster-Mosaik
Imod den Deilighed, det Digt,Som kaldes Corselitze.
Der var en ældgammel Gulerod,
Den havde et ganske forfærdeligt Mod,Den vilde gifte sig med en ung,En yndig ung, lille GulerodAf Røddernes fineste Blod.— Og Brylluppet stod.Bevertningen var ubetalelig god,Den kostede slet ingen Penge;De slikkede Maaneskin og drak Dugg,Tog Blomsterfnug,Som det kom fra Mark og Enge.— Gammel Gulerod hilsede med et Buk,Og talte saa langt og saa længe,De Ord de…
Gud, Almægtige! hvad er det?
Og jeg blive maa som LiigvagtHer tilbage hos den Døde.Jeg vil krybe hen ad Jorden,Bringe Budskab til hans Fader.Sanct Georg, Sanct’ agnus dei,Hjelp mig naadigt ud paa Gaden!’
I Nattedæmring saae du Guds Natur,
Du kyndigt tegned’ dem med Kunstner-Haand,Og gav dit Billed’ ægte Romer-Aand.
Hvad er det vel vi kalde Poesie?
Det Enkelte, det Heles Harmonie,Vi jo med dette lille Ord udsige.Vort Liv, ja jeg og Du, kort alle viEr’ Poesie!Det stolte Fjeld, der over Skyen gaaer,Hvor Fossen larmer over knuste Graner,Hvor Gemsejægeren ei Spidsen naaer,Hvor Tanken svinder og Guds Storhed aner;Hiin herlige Natur saa høi og friEr Poesie!I Gruben ved det blege Lampeskjær,Den stille Bjergmand…